Om ejendommen  

Ejendommen er opført i 2004 og ligger på Hyltebjerg Allé mellem Ålekistevej og Damhussøen/Damhusengen tæt på indkøb, offentlig transport, skole, børneinstitutioner og ikke mindst de rekreative områder ved Damhussøen og Damhusengen.

Ejendommen består af i alt 27 lejligheder fordelt i 5 opgange. Der er elevator i alle opgange. Boligernes størrelse er mellem 82 kvm og 112 kvm som fordeler sig på enten 3 eller 4 værelser. 

Stuelejlighederne har adgang til egen terrasse mens 1. og 2. sals lejlighederne alle har altan. Flere af lejlighederne har dertil fået etableret en glasinddækning af terrassen/altanen.

Til ejendommen tilhører en fælles have, hvor der er opstillet bord-bænkesæt. Dertil har egendommens beborer adgang til en legeplads med gynger, sandkasse og en boldbane som deles med søsterforeningen A/B Damhus 2.

Parkering

Til hver lejlighed hører 1 fast parkeringsplads, heraf et mindre antal med carport.

Hvis husstanden har mere end 1 bil eller ved behov for gæsteparkering henvises til de markerede parkeringsbåse på Hyltebjerg Allé eller til sidevejene.

Det er ikke tilladt at anvende eventuelle ledige parkeringspladser på ejendommens parkeringsområde, med mindre der er indgået særskilt aftale med pågældende andelshaver herom.

Der er etableret infrastruktur til opladning af elbiler på parkeringspladsen. Hvis den enkelte andelshaver ønsker at benytte sig muligheden for at oplade sin elbil, kan andelshaveren anskaffe sig en ladeboks gennem foreningens levarandør. Det er kun muligt at benytte leverandøren, som andelsforeningen har indgået en fælles aftale med.